Det skriver de
96 point på Houlbergs Vinblog
"Intens, kraftig, rund, urtet og blæk’et, den herlige animalske hestestald, nelliker, gran, peber, røg, tør engelsk lakrids … men alligevel noget let og æterisk. Hvor smager den bare godt … Det er bare så blødt og lækkert, så man omgående smiler dumt og lyksaligt. Selvom mange af duftene går igen i smagen, så er vinen alligevel utrolig intens og samtidig frisk med en smuk, fin og elegant doseret syre … fin, præcis, vedholdende og … dynamisk i mangel af bedre ord. Frugten er så sorte kirsebær, blommer og brombær, men virker på ingen måder tung … snarere tværtimod. Lækkerier!"
95 point af René Langdahl
"Kan det blive bedre endnu? Yes! Kæmpestor bourgogne… ups! Sagde jeg det. Beklager referencen, stor tysk spätburgunder har lov at være sig selv, og bør vel også være det, men det slog mig bare, at Jülgs største vine minder utroligt meget om Fourriers gevrey’er, bare med tysk syre. Mørk kirsebær, solbær, diskret grønkrydret, fadkrydret, ligefrem og indtagende. Fornem vin."
93 point i Vinum Weinguide
Sonnenberg KB fra Jülg
Som Johannes Jülg siger: "I skal ikke sige det til nogen, men mine bedste vinmarker ligger i Frankrig!"
Kammerberg" er nok den bedste. Marken ligger lige over Wissembourg med en direkte sydlig orientering. Vinen herfra er dyb mørk, tanninrig.
Vinen er produceret af et udvalg af Dijon kloner. Druerne har gennemgået 14 dages macerering inden den spontane gæring er startet, en lang macerering, som trækker farve og tannin af skallerne. Johannes gærer altid uden stilke. Vinen har lagret dels på 1. og 2. års barriques, dels på store gamle træfade og tappet ufiltreret.
Årgang 2020 fremstår friskere og lettere end de to ekstremt varme år 2018 og 2019. Der var knap så mange dage med over 30 grader i 2020 og især nætterne var kølige. Der blev høstet sidst i september, hvor de to tidligere årgange 18 og 19 bød på høst henholdsvis sidst i august og start september.
Dyb kirsch-næse, med et lidt urtet, lavendel-agtigt twist, samt lidt sød lakrids. Saftig insisterende frugt på tungen, igen med masser af kirsch, frisk syre og let tanninbid. Eftersmagen byder på let lakridsbitterhed fra den tannin, som gør, at denne vin vil kunne lagre uden problemer de næste 5-10 år.
Alkohol: 13,0%