Nebbiolo
Nebbiolo er absolut ikke en af verdens mest udbredte sorter. Det er næsten som om Piemonte i Norditalien har taget patent på druen, der aldrig rigtig synes at tilpasse sig andre steder. Nebbiolo-druen har med sikkerhed været at finde i Piemonte i en rum tid. Første skriftlige bevis for, at Nebbiolo var at finde i Piemonte stammer fra 1268, hvor en drue ved navn ”Nibiol” omtales. Men man mener, at druen har været at finde her meget længere. Plinius den Ældre skriver allerede i det 1. århundrede om de bemærkelsesværdige vine fra Piemonte, men nævner ikke noget druenavn. Ampeolografer mener dog, at han sagtens kan have beskrevet en Nebbiolo-vin, da druen menes at oprinde fra Piemonte. Endnu et bevis på, at sorten har været dyrket længe er, at man ikke kan finde relateret DNA i noget der kunne minde om forældre til Nebbiolo. Man antager derfor, at forældrene til sorten ikke længere dyrkes. Nebbiolo er selv i slægtskab med flere druer, blandt andet Freisa, som også er udbredt i Piemonte. Det er både klima og jordbund, der synes at passe druen så godt i disse omgivelser. Jordbunden meget kalkholdig især i områderne Barolo og Barbaresco. Nebbiolo modner meget sent, den høstes ofte sidst i oktober. På trods af den sene høst så har druen et stort indhold af både tannin, syre og måske knap så underligt; pigment. Som ung er vinen ikke specielt tiltalende, men med alderen udvikler den nogle fantastiske nuancer, der ikke findes lignende i vinverdenen – det skulle da lige være i god Pinot Noir! Trøffel, viol, orangeskal og læder er nogle af de ord, der ofte anvendes for at beskrive vinen. Grundet det høje tannin-indhold lagres en Barolo 3 år inden den sættes til salg. Lagringen foregår ofte på gamle fade, der ikke afgiver tannin, men blot modner og blødgører vinen gennem svag iltning. En moden Nebbiolo har mange af de samme karaktertræk som Pinot Noir og Grenache. Aromatiske kendetegn: Jordbær, blåbær, kirsebær, rose, viol, trøffel og peber. Vintype: Ofte lys, men kraftig og tanninrig. |