Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside anvender cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger og dermed gøre besøg på siden lettere for dig. Ved hjælp af cookies laver vi også statistikker og analyser over besøg på siden så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik her.
Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
Luk
Henter din indkøbskurv...
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK
Indtast din søgning
 
Profil

Mr Ruby er din webshop hvis du søger lette, friske og stringente vine, som alle vil besidde noget så uderfinerbart som "mineralitet" eller det franskmændene kalder "terroir". Vine der passer perfekt til det ny-nordiske køkken og vine for dig, der har kvalitet som det ultimative mål i dine indkøb.
Her prioriteres økologi og tanken om at udnytte nærområderne og ad den vej spare denne jordklode for at skulle forholde sig til endnu mere CO2 i atmosfæren. Derfor er vinene primært fra Europa, og især tysk vin dominerer sortimentet.

Jacob Ruby var gennem 17 år medejer af Propperiet Vin Import, men besluttede i 2019 at starte sit eget vinfirma i hans hjemby Aarhus. Jacob er uddannet vinkyper og har i den forbindelse arbejdet på vingårde i blandt andet Tyskland, hvilket klart præger sortimentet. Det er ikke et valg der er truffet på baggrund af det Jacob så i Tyskland tilbage i 90´erne, men på grund af den udvikling der er sket i landet mod syd igennem de seneste 10 år. Kvalitetsniveauet er højnet uhørt meget og vin-stilen er ændret, både på rød-, hvid- og mousserende vin. Tyskland fremstår i dag som leverandør af top-moderne, sprøde og velproducerede kvalitets-vine hvor et af de helt store mirakler er sket med Pinot Noir aka Spätburgunder, der er gået fra kvabset, lyserød og ligegyldig til forførende og spændstig over de seneste 10-15 år.

Hvorfor Mr Ruby?
Navnet er ikke opstået pludseligt. Det har faktisk Jacob´s kaldenavn siden en Mosel-tur for Sabro Kro. Jacob havde lejet en minibus, som han hentede 7 tjenere i, og tog dem med til Mosel. Da de steg ombord i bussen, fik de udleveret et 8 siders hæfte om Mosel, forfattet af Jacob selv, og de fik at vide at de skulle læse hæftet, for der ville komme en quiz senere. Anne-Marie, der sad bag i bussen, kendte ikke Jacob og havde en fortid på internationale hoteller, hvor man taler pænt. Pludselig siger hun: ”Det er vel nok noget fint materiale, hvem er han i grunden ham Mr Ruby?”
Mr Ruby var chauffør i bussen. Og alle grinede højt af den stakkels kvinde…
Nu får hun så æren af at have opfundet et firmanavn.

Langdalsvej 75
Mr Ruby har til huse på Langdalsvej 75 i Brabrand. Bygningerne stod i sin tid for el-forsyningen i området. Det er rå, industrielle lokaler, hvor hyggen er hjulpet på vej ved hjælp af rumdelere/vægge opført af genbrugsmaterialer. Lokalerne danner en perfekt ramme omkring produktet vin. Det er næsten som at være på en vingård når man træder indenfor. Kig forbi på en åbningsdag (annonceres i nyhedsbreve, facebook, instagram) eller meld dig til en vinsmagning i huset. Vinsmagninger annonceres på hjemmesiden her og naturligvis i nyhedsbrevet.

Tilmeld dig nyhedsbrevet her
 

Meld dig ind i kundeklubben

Hver gang du handler hos os, får du 5% af din samlede ordre indsat på din konto. Disse point kan du benytte til betaling på fremtidige ordrer.

For at handle hos Mr. Ruby skal du være over 18 år.

Er du over 18 år?