Syrah
Her er et eksempel på hvad DNA forskningen kan gøre ved lærebøgerne. Skolebøgerne har før i tiden skrevet om Syrah som en gammel druesort, der formentlig stammede helt fra vindyrkningens vugge i ”Den fertile trekant”. Helt bestemt opkaldt efter Persiens gamle hovedstad ”Shiraz”. Det viser DNA forskningen med al tydelighed, - at det er den ikke! Syrah-druens primære DNA består af de europæisk dyrkede druer Mondeuse Blanc og Dureza. Mondeuse Blanc dyrkes i dag i Savoie, Dureza dyrkes i Ardeche, begge områder i regionen Rhône-alpes. Disse to druer har formentlig været dyrket tæt på hinanden i Rhône-området og dermed bestøvet hinanden, så Syrah oprinder formentlig fra det område hvor den yder nogle af sine flotteste resultater. Det mest kuriøse ved opdagelsen er, at Pinot Noir ligger DNA til Dureza. Pinot Noir er dermed oldefar/oldemor til Syrah. Druens kraftige skind med megen pigment kan give utroligt mørke, kraftige og tanninrige vine med stort lagringspotentiale. Syrah er mest kendt for de franske Rhone-vine: Hermitage og Cote Rotie, men druen har en fantastisk tilpasningsevne, og der findes efterhånden gode udgaver fra alle verdensdele. I et køligt klima skaber druen en pebret og tanninrig vin, der skal lagres flere år, før den åbner sig. I varme regioner skaber den en mere blommeagtig vin, der oftest lagres på nye fade for at tilføre tannin. Vin på druer fra planter, hvor man har overproduceret, er oftest bløde og hurtigt drikkeklar. Aromatiske kendetegn: Solbær, blomme, brombær, blåbær, viol, trøffel, peber og lakrids. Vintype: Kraftig og tanninrig. |
Ingen varer fundet