Grenache
| Sorten menes at have sin oprindelse i Aragonien, og vandt udbredelse med det Aragonske kongerige som på sit højeste i perioden ca. 1200-1450 strakte sig over landarealet Aragonien, Catalonien, det meste af Languedoc/Rousillon, Provence, Sardinien og det sydlige Italien. Grenache er således en gammel ven af vindyrkningen. Druen har muteret en del. Der findes således både Grenache Blanc, Grenache Gris og Grenache Rose. På Sardinien går druen under navnet Cannonau. I Italien hævder man, at druen stammer fra Sardinien, imens man i Spanien, naturligvis gør krav på druens oprindelse. Sidstnævnte er formentlig korrekt, da der findes en mængde mutationer af sorten i netop Spanien. Spanien er i disse år ved at genopdage Garnacha. Druen har en faktastisk evne til at begå sig i varme og tørre omgivelser og der bliver hverken mindre varmt eller mindre tørt i Spanien. Fra Frankrig skal Grenache især nævnes grundet sine ekstraordinære resultater i den sydlige Rhônedal, og da især for vinene fra Châteauneuf-du-Pape. Selvom 13 forskellige sorter er godkendt i området, er det oftest vinene med det højeste indhold af Grenache, der skiller sig ud og opnår den højeste kvalitet. Grenache elsker varme, og den kan opnå et fantastisk højt sukkerindhold. Et alkohol-indhold på 15 er ikke usædvanligt. På den anden side kan druen ofte mangle både pigment og syre og blandes derfor med druer, der kan tilføje noget tannin og farve eller gæres med stilke, som Pinot Noir. Ældre stokke eller kraftig beskæring kan dog afhjælpe problemet noget, og en varietal-vin på Grenache kan så have både dyb farve og lagringspotentiale. Grenache har som oftest en overvældende frugtagtig duft med en god bred sødmefuld frugtsmag. Med alderen udvikler den toner af orangeskal og læder. Rent aromatisk kan en Grenache godt ligge tæt op af en Pinot Noir. De er ikke altid nemme at have med i en blindsmagning. Aromatiske kendetegn: Blåbær, jordbær, kirsebær, hyben, orangeskal, læder og sveske. Vintype: Ofte lys, flæsket, krydret og delikat med høj alkohol. |
