Taverna Wines
Taverna Wines i Neive i Barbaresco er historien om en elektriker, der pludselig arvede familiens vinmarker. Det lå ikke i kortene at Roberto Taverna skulle være vinmager. I starten lavede han egentlig bare vinen for sjov. Lige indtil han endte i et selskab sammen med tidligere vinmager for både Vietti og La Bioca i Barolo, Bisso Atanassov. Bisso smagte Barbaresco 2016 og blev blæst bagover. Druerne til vinen er hentet på cru marken "Gaia Principe" og udviser et enormt potentiale. Bisso var ikke i tvivl om, at han godt kunne tænke sig, at lege med de druer i fremtiden. Derfor har de to to nu indledt et samarbejde og er ved at opføre nye produktionslokaler i Barbaresco. Samtidig er der opkøbt nye markbesiddelser og fremtiden vil byde på vine på druerne Barbera, Nebbiolo, Chardonnay og Grignolino. Med Bisso´s evner "in mente", så er der ingen tvivl om, at der venter gode ting fremover. Læs mere om Taverna Wines her |