Spätburgunder
Tyskerne kalder Pinot Noir for Spätburgunder. Druen er nærmest synonym med Bourgogne, som kaldes Burgund i Tyskland. Spät betyder sent, fordi druen modner sent (men sjovt nok før Riesling) - deraf "Spät Burgunder" Spätburgunder er en ældgammel druesort, den er forfader til mange af de sorter der dyrkes på de europæiske vinmarker i dag. Spätburgunder har stort set samme DNA som Pinot Blanc (Weissburgunder på tysk), Pinot Gris (Grauburgunder på tysk), Pinot Madelaine (Frühburgunder på tysk), som alle er mutationer af Pinot Noir. Men sortens DNA findes også i druer som Chardonnay og Gamay. Spätburgunder har meget på samvittigheden. Spätburgunder har pådraget sig et ry for at mutere hurtigere end andre sorter, - det syntes dog ikke tilfældet. Grunden til alle mutationerne er simpelthen, at sorten har været dyrket utroligt længe. Romerne har sandsynligvis været involveret i dyrkning af Pinot. Spätburgunder kan skabe nogle af verdens største vine, som ingen andre sorter kan gøre den efter. Druens skind har både lavt pigment- og tannin-indhold. Tannin forsøger man ofte at tilføre ved at gære med en procentdel hele klaser, således at stilkene kan bidrage med noget karakter og rygrad. Det kræver dog, at stilkene ikke er grønne og umodne, for så vil vinen i stedet blive bitter. Sorten har en meget forfinet aroma, der oftest beskrives med ord som viol og trøffel. Det er få steder i verden beskåret, at få æren af druens gaver. Bourgogne havde til midt i firserne monopol på kvalitetsvine på druen. Men siden er Oregon, New Zealand og nu også Tyskland blevet alvorlige udfordrere. Aromatiske kendetegn: Jordbær, kirsebær, viol, trøffel, peber, karamel og kaffe. Vintype: Lys, delikat med insisterende syre og prirrende krydret eftersmag. Læs mere om Spätburgunder stilarter her |