Chardonnay
| Chardonnay ses første gang nævnt i 1583 under synonymet Beaunois, opkaldt efter sit oprindelsesområde i Bourgogne. Synonymet ”Chardonnet” ses første gang nævnt i 1685. Chardonnay er for hvidvinsdruer, hvad Cabernet Sauvignon er for rødvinsdruer. Chardonnay er utroligt nem at dyrke og har formidabel tilpasningsevne, uanset hvor den bliver plantet. Den præsterer godt i både køligt og varmt klima. I kølige klimazoner opnår Chardonnay en delikat nødde-aroma og et forfriskende syreindhold. I varme klimazoner opnår druen en aroma, der går mere i retning af eksotiske frugter og højt sukkerindhold, men mister noget af sin syre. Chardonnay er speciel, idet plantens druer går fra stadiet som lille hård og grøn til fuldmoden drue på meget kort tid, og druerne får først aroma lige før, de er fuldmodne. Fænomenet gør, at producenter af mousserende vin – kan plukke Chardonnay og vinificere den, næsten uden indgreb. Mange druer indeholder for megen aroma til at kunne indgå i produktion af mousserende vine, selv hvis de er plukket tidligt. Med mange andre sorter vil man være nødsaget til med teknik at fjerne aroma fra mosten, før den gæres op. Chardonnay fadlagres ofte, og gennemgår ofte malolaktisk gæring. Begge tiltag er naturligvis kraftige leverandører til vinens endelige aroma. Det er dog ikke kun de mousserende vine, der giver Chardonnay sin berømmelse. Frankrig leverer Bourgogne-vine som Chablis, Puligny, Meursault og Montrachet, som er en reference som ingen kan sige sig fri for at se op til. Med klimaforandringernes hjælp kravler druen dog mod nord i disse år. Smag de vidundere tyskerne frembringer og bliv overbevist! Aromatiske kendetegn: Ananas, nelon, citrus, grape, nødder, smør og toastbrød. Vintype: Tør ofte cremet med let fadlagring. Medium syre. |
