Benjamin Leroux tilhører en genration af vinmagere, for hvem der ingen grænser er. De har hentet inspiration gennem arbejde på vingårde i det meste af verden, og er inspireret af en vidensdeling, som har gavnet faget som vinmager helt uhørt gennem de seneste årtier. Benjamin er født i 1975 og har arbejdet i blandt andet Bordeaux og New Zealand. Som den moderne vinmager han er, og med de mark-besiddelser han har adgang til, så er han naturligvis også optaget af tanken om at producere det ypperste. Det ypperste opnås ikke med moderne teknik, det opnås med solidt håndværk og tanke på det man laver. Derfor anvender han biodynamiske principper og er særligt optaget af, at følge månens 28 dages cyklus. |