Weingut Steintal
Weingut Steintal i Klingenberg blev oprindeligt grundlagt som kooperativ hvor lokale vinbønder indleverede deres druer. Stadt Klingenberg kooperiativet blev skabt i 1912 og udspillede op gennem 90´erne sin rolle i et Franken, der ikke var efterspurgt, og i et fag (vinbruget), som havde svært ved at lokke unge mennesker til. Men en dag kom et ungt menneske forbi. I 2010 købte Benedikt Baltes vingården, blot 26 år. Benedikt omlagde alle marker til økologi, med et godt øje til biodynamiske principper. Derfor har vingården sine får rendende rundt på de stejle marker til at holde øko balancen ved lige. Kun sådan kan man opnå balance i sin frugt, i sin gær, i sin vin. Vinene lagres på egetræsfade, der er produceret af træ fra skovene i lokal-området. Igen for at opnå balance og lokalt særpræg i vinene. Benedikt førte vingården op blandt Tyskland´s bedste Spätburgunder-producenter, men forlod i 2017 ejendommen af logistik- og familimæssige årsager. Suset fra Benedikt er her stadig og gården drives videre mere eller mindre efter den drejebog han skabte. Læs mere om Benedikt Baltes her |