Det skriver de
95 point af Anders Grøndahl
"Jeg har aldrig smagt bedre Sauvignon Blanc fra Tyskland. Eminent, ren og lodret hvidvin, med vibrerende, men afbalanceret syre, og den herligste aroma og smag af hyldeblomst, røg, skifer og lidt hvid peber."
5 stjerner og "Godt køb" i Ekstra Bladet
"Masser af stikkelsbær i duft og smag. En på mange måder klassisk sauvignon blanc pakket ind af en flot syre, sprød og spændstig. Medium koncentration, flot balance og en fin lang sprød afslutning."
5 stjerner på Vinavisen
"En hvidvin i top-balance med friske noter af grape og grønne pærer i duften. Smagen har tilpas tørhed, en anelse fedme, er frisk og fyldig med moden citrus og et lille bittert bid til slut, der gør vinen velegnet til mad - fx til lidt fede fiskeretter. Det er også en dejlig let vin, når det gælder alkoholen - kun 11,5% - og stadig en tør vin."
Sauvignon Blanc Pre-release fra Stahl
Et brag af en vin, som endnu en gang beviser, at den nye generation af vinmagere i Tyskland ikke er bange for at gå nye veje. For hvorfor bevidstløst søge modenhed der fører til en alkoholprocent på omkring 13%, hvis du kan få et modent udtryk i en vin ved langt lavere alkohol?
Det er præcis det Christian Stahl leger med her. Tidligt høstet Sauvignon Blanc, som fremstår smukt moden, og så til gengæld med en skøn, drikkevenlig lav alkoholprocent på 11,5%.
Mosten har fået lov at trække på skallerne i 24 timer inden gæring, for at få de helt særlige grønne og friske aromaer fra Sauvignon-druen overført til den endelige vin.
Vinen dufter af hvide blomster, urter, ananas og pæresaft. I munden er den let cremet, men samtidig stringent, tør og med fint citrus-bid i eftersmagen.
Advarsel: Du drikker meget nemt to flasker!
Alkohol: 11,5%