Hjemmesiden anvender cookies

Denne hjemmeside anvender cookies for at opnå en funktionel side og for at huske dine foretrukne indstillinger og dermed gøre besøg på siden lettere for dig. Ved hjælp af cookies laver vi også statistikker og analyser over besøg på siden så vi sikrer, at siden hele tiden forbedres. Hvis du giver dit samtykke, så tillader du, at vi sætter cookies (enten i form af egne cookies og/eller fra tredjeparter), og at vi behandler de personoplysninger, som indsamles via de cookies. Du kan læse mere om cookies i vores cookiepolitik her.
Herunder kan du vælge cookies til eller fra. Navnet på de forskellige typer af cookies fortæller, hvilket formål de tjener.
Luk
Henter din indkøbskurv...
  DKK fra at opnå fri fragt
Total 0,00 DKK
Indtast din søgning
 

Turbiana

Lugana-området er ualmindeligt hot i Italien netop nu. Tag en tur til Verona og gå på restaurant eller vinbar, du vil se Lugana på alle vinkort, og ofte i flere varianter. Det er ikke hjemmebanefordelen der gør det, og det er heller ikke unfair, at Lugana får al den opmærksomhed. Det er som om producenterne i Lugana er blevet enige om at løfte den hvide Lugana DOC ind i en ny tidsalder. Den vin som før i tiden var en halvflad og karakterløs oplevelse, er nu så teknisk korrekt produceret, at man fanger alle de fantastiske egenskaber, som den mærkværdige lokale drue ”Turbiana” skaber. Ampeolografer har ellers fastslået, at druen har samme genetiske profil som Verdicchio, som kendes fra Marche og Umbrien og nok især er kendt fra DOC Castelli di Jesi, men flere producenter i Lugana hævder, at deres ”Turbiana” også kaldet ”Trebbiano di Lugana” ikke kan sammenlignes med Verdicchio. Den opfører sig anderledes både i marken og i kælderen, og den er rent aromatisk langt fra hvad der ellers produceres på Verdicchio. Om klima og jordbund kan være forklaringen på forskellene må foreløbig stå hen i det uvisse. For at gøre forvirringen total, så kaldes druen også Trebbiano di Soave, da den spiller en mindre rolle i flere Soave-vine. En Lugana skal bestå 90% af Turbiana/Trebbiano di Lugana, men de fleste producenter anvender 100%, da druen opnår ret unikke aromatiske egenskaber i disse klimatiske og geografiske omgivelser.

Garda-søen er omgivet af bakker og høje bjerge, men i den sydlige ende, er det lavland, der præger billedet. Det er her Lugana ligger. Det er den specielle jordbund i dette lavland, der giver vinene deres helt unikke karakter. Jordbunden består primært af en tung hvid lerjord. Lerbunden er enormt mineralholdig og rig på kalk og det passer Trebbiano di Lugana rigtig godt. Undergrunden samt det varme, lidt fugtige mikro-klima i området skaber fantastiske aromaer. Druen folder sig ud med en fantastisk elegance, der kombinerer intens aroma og delikat frugtsmag med flot mineralitet. På mange måder minder den om god tysk Riesling, men aromaerne adskiller dog de to sorter. En god Lugana kan karakteriseres ved at dufte af lime og mandarin.
Ingen varer fundet
   
Meld dig ind i kundeklubben

Hver gang du handler hos os, får du 5% af din samlede ordre indsat på din konto. Disse point kan du benytte til betaling på fremtidige ordrer.

For at handle hos Mr. Ruby skal du være over 18 år.

Er du over 18 år?