Det skriver de
92 point på Vinbladet.dk
"Afdæmpet duft, elegant, fersken, citrus, fin mineralitet. Meget frisk smag, let cremet, fyldig med frisk, let cremet eftersmag, mineralsk med citrus."
92 point på Houlbergs Vinblog
"Pærer, lidt smørfedme og med god vilje også en smule nødder, men de overdøves dog af stikkelsbær, frisk æblemost, noget umoden ananas, røg og lidt røgelsespinde. I munden er det en klar, stringent og syrerig vin med en saftig kant, godt med lemon, citroner, salte, stenede og kalkede mineraler. Den har virkelig en livlig, adræt, smidig og spændstig syre."
Chardonnay Schweigen fra Jülg
Det var Johannes bedstefar, Oscar Jülg, der plantede chardonnay på gårdens marker. Det gjorde han allerede i 1961 selvom det ikke på daværende tidspunkt var tilladt at dyrke druen i Tyskland. Stiklingene havde han hentet i Meursault, så de planter han havde med hjem er i dag +60 år gamle. Det er meget tydeligt, at forbilledet er Bourgogne - og det er meget tydeligt, at kvaliteten stiger for hver årgang. Denne vin er ingen undtagelse. Det er Jülg´s entry level, men mange Bourgogne-huse ville elske at have denne vin som deres entry level. Det er virkeligt højt niveau.
Druerne er spontangæret på ståltank og har dernæst hvilet 6 måneder på gamle egetræsfade. Vinen dufter af hvid fersken, nødder, sten og røg. Den har en let cremet mundfylde, der får modspil af sprællevende syre og en lang eftersmag med et lidt "kalket" mineralsk touch.
Alkohol: 13,5%