Spätburgunder Rosé fra Hanewald-Schwerdt
Vin produceret af druer fra den kalkholdige jord omkring Deidesheim. En lille varm lomme i det nordlige Pfalz. Her stortrives Pinot Noir, der opnår en modenhed som man normalt skal noget længere sydpå for at finde.
Her i en tør rosé version med alle de dyder man forventer af en rosé produceret på pinot noir. Druerne har gennemgået en kort skindkontakt og er dernæst gæret og lagret på ståltank. Vinen dufter af jordbær, har dejlig mundfylde med frisk frugt og pirrende, legende krydret mineralitet. Den smager kort og godt af sol, sommer og røde bær.
Alkohol: 13%