MÜLLER-THURGAU
Müller-Thurgau er vinen til dig, der elsker ukompliceret drikkeglæde. Hos Mr-Ruby sætter vi pris på druens evne til at levere masser af friskhed og en let, blomstret aroma uden for meget syre.
Det er en imødekommende hvidvin med noter af modne æbler, muskat og citrus, som gør den ekstremt let at holde af.
Den er den perfekte ledsager til lette retter, frokosten i det grønne eller bare som et uformelt glas på terrassen. En trofast tysk klassiker, der altid leverer en ubesværet vinoplevelse.
Müller-Thurgau
Doktor Müller fra Thurgau i Schweiz (1850-1927) fuldførte en pHd i planteavl i Würzburg i Tyskland og blev sidenhen ansat på “Königlich Preußischen Lehranstalt für Obst- und Weinbau”, som var forløberen for Geisenheim universitetet. Doktor Müller var en visionær mand og satte sig for at skabe en sort med Riesling-aroma, som modnede lige så tidligt som Silvaner. Derfor satte han gang i et forædlings-program, hvor han bestøvede Riesling-blomster med Silvanerpollen og omvendt, og senere dyrkede druekernerne fra denne bestøvning. Det tager naturligvis mange år før man ser et resultat af dette arbejde. Før man kan se hvilke karakteristika hver enkelt ny sort har fået med sig i forædlingsprocessen.
Særligt én af de nyskabte sorter gjorde sig bemærket i Doktor Müller´s eksperimenter. Nr 58 – stod der på den. Da han i 1891 fik job i sit hjemland på “School of Horticulture and Vine Growing” bragte han 150 stiklinge af nummer 58 med sig og døbte den “Riesling x Silvaner 1”. DNA-undersøgelser har senere vist, at den druesort Doktor Müller skabte var sammensat af Riesling og Madelaine Royale. Så den Silvaner han brugte var altså ikke Silvaner – og derfor kan navnet Rivaner (som stadig anvendes) i bedste fald kaldes misvisende. Madelaine Royale findes ikke længere i noget kommercielt vinbrug i verden.
Doktor Müller´s ”Nr 58” ramte markedet på et skidt tidspunkt. To verdenskrige besværliggjorde tingene. Tysk vinavl lå i ruiner. Gamle internationale handelspartnere boykottede Tyskland. I Pfalz og Rheinhessen var katastrofen total, idet mange vinbønder var af jødisk afstamning, og enten slået ihjel eller tvunget på flugt. På alle måder skulle Tyskland starte forfra. Her kom Doktor Müller´s druesort som en frelsende engel.
Stabilt højt udbytte og hurtig modning, endda før Silvaner, så man undgik efterårsregnen. Sorten blev på få år den mest plantede i Tyskland og ikke værdsat for sin kvalitet, men for sit høje og stabile udbytte. En ond cirkel var sat igang – vinbønderne plantede Müller-Thurgau. Ikke på top-parceller, men oftest på en gammel kartoffelmark i dyb muldjord hvor den kunne hente rigelig næring. De lavede solide opbindinger, så den kunne levere højest mulige udbytte, og ventede så på at den ville overmodne så syreindholdet ville falde. Derefter blev hjemmemarkedet og eksportmarkederne oversvømmet med den. Den tendens dominerede længe nok til at ødelægge tysk vins omdømme.
Men det er jo sådan med den slags omdømmer, at de heldigvis kan ændres. Det tager tid, men det kan lade sig gøre. En ting er tysk vins omdømme, der i den grad har løftet sig ud af dyndet, men selv druesorten Müller-Thurgau har fået en renæssance. Der er bestemt en grund til, at de mest udbredte druesorter i verden i dag, er de mest udbredte. Men derfor
skal vi ikke glemme alle de skæve. Alle dem der gør det lidt sjovere. Der er ingen grund til at bortdømme hverken Müller-Thurgau, eller andre mindre kendte sorter for den sags skyld. De skal bare have en fair chance. Det får den af flere og flere unge vinmagere i Tyskland i dag. For eksempel ved at blive plantet på en solrig næringsfattig skråning. Resultaterne er bemærkelsesværdige. Husk, Müller-Thurgau kunne være skabt ude i naturen hvis de to forældre havde vokset i nærheden af hinanden.