TAVERNA WINES
Taverna Wines i Neive i Barbaresco er historien om en elektriker, der pludselig arvede familiens vinmarker. Det lå ikke i kortene, at Roberto Taverna skulle være vinmager, og i starten lavede han egentlig bare vinen for sjov.
Det ændrede sig, da han mødte tidligere vinmager for Vietti og La Bioca, Bisso Atanassov. Bisso smagte Barbaresco 2016 fra cru-marken "Gaia Principe" og blev blæst bagover. De to har nu indledt et tæt samarbejde og opfører nye produktionslokaler i Barbaresco.
Samtidig er der opkøbt nye markbesiddelser, og fremtiden byder på vine på Barbera, Nebbiolo, Chardonnay og Grignolino. Med Bissos evner "in mente", venter der store ting fra dette hus fremover.
