✓ Fri fragt ved køb over 1000 Dkr.
✓ Levering 1-3 dage efter bestilling
✓ Vi sender til collectshop i Danmark og Sverige
✓ Tilfredshed eller penge retur

WEINGUT REVERCHON

Jancis Robinson beskriver vinene fra Weingut Reverchon som "Under-the-radar Saar estate restored to its former glory". De bliver ikke ved med at kunne flyve under radaren – det er et brag af et riesling sortiment de udbyder.

Gården har eksisteret siden 1627 og var i starten af 1900-tallet et af de førende huse ved Saar. Efter at være forsvundet lidt i glemslen i 60'erne, blev den forfaldne ejendom i 2007 købt af Bernhaart Maas fra Trier, som ville bringe huset tilbage til dets storhedstid.

Han restaurerede ejendommen og ansatte i 2013 Ralph Herke fra prestigiøse Schloss Vollrads som kældermester. Magien er vendt tilbage, og Saar-vinene fra Reverchon fremstår i dag uendeligt smukke.