WEINGUT FRANZEN

Weingut Franzen ved Bremmer Calmont

Bremmer Calmont er ikke bare Europas stejleste vinmark. Bremmer Calmont er en mastodont. Når man kommer kørende for at besøge Weingut Franzen, så rejser skiferbjerget sig som en mur mellem grønne bløde bakker. En solid mur. Det er intet under, at Mosel var nødt til at dreje udenom. En klog mand sagde engang til mig, at erosion ses meget tydeligt på hvor stejl en skråning er. Jo mere stejl, desto mindre eroderet. Den fortælling holder vand her, hvor der dyrkes vin nærmest direkte på klippen.

Europas stejleste vinmark

Der er stejlt mange steder ved Mosel, men ikke som her. Og man kan se, på de stokke der vokser her, at de kæmper for næringen. Der er ikke meget af den, i den stenede undergrund. I tørre perioder er markerne omkring Calmont stadig grønne, men på selve Calmont bliver planternes blade gullige. De skriger simpelthen på vand!

Calmont er et meget godt eksempel på, hvad der sker ved Mosel lige nu. Den yngre generation af vinmagere søger tilbage til det autentiske. Den tid hvor staten var nødt til at foretage “flurbereinigung” for at tiltrække folk til faget, er slut. Heldigvis. For hvor er det trist at tænke på, at stejle skråninger er blevet terrasseret af store maskiner, og terrasserne fyldt op med frodig jord, som fik vinplanterne til at yde mere. Det så meget godt ud på bureaukraternes tegninger og beregninger, men virkeligheden er en anden. Pludselig forsvandt alt det der kendetegnede Mosel riesling ud af vinene. Derfor søger den unge generation tilbage. Tilbage til de stejle stenede skråninger. Der hvor riesling yder bedst, bliver stenet og mineralsk, – der hvor riesling smager som saft der springer ud af et hul i en klippe.

Calmont var næsten braklagt

Angelina og Kilian Franzen kravler rundt på stejle Bremmer Calmont og skaber noget helt særligt. Calmont hælder visse steder helt op til 65 grader, så man skal have Spiderman-lignende teknik for at komme rundt deroppe. Det er vanvittige arbejdsvilkår, og fordi Mosel-vin generelt var under pres op gennem 80´erne og 90´erne, så blev flere og flere parceller på Calmont braklagt. I år 1900 var 24 hektar beplantet på Calmont, op gennem 1980´erne var blot 4 hektar tilbage, i dag er 13 hektar opdyrket. De dårlige tider har hjulpet vinhuset Franzen til at købe forholdsvis billig jord, på en skråning, som har et helt vildt potentiale. Calmont skulle være den stejleste vinmark i Europa.

En vinmager der skal høste på Calmont´s skråninger skal være atletisk og frygtløs. Som Kilian Franzen siger “Calmont kræver al ens energi, man mærker den i hver eneste muskel når man kommer hjem om aftenen. Men det er hele indsatsen værd.”