SILVANER
Silvaner oprinder fra Østrig, men er i dag langt mere udbredt i Alsace (1446 ha) og Tyskland (5236 ha) end i Østrig (44 ha).
Druen er udskældt, nok mest for halvkedelige udgaver fra Alsace, Pfalz og Rheinhessen, - for når den udsættes for de rigtige klimatiske og geologiske betingelser, som den gør i Franken, så kan Silvaner virkelig være en fantastisk drik.
Det er den kalkholdige ler-jord langs Main-floden der får druen til at yde sit bedste. Når den er bedst har den en næsten forfinet, floral karakter med lidt abrikos og orangeskal.
