WEINGUT SERMANN
I 2019 overtog den blot 29-årige Lukas Sermann tøjlerne på familiens ejendom i Altenahr i Ahr-dalen, og fører hermed en lang familietradition fra 1775 videre ind i fremtiden.
Lukas bærer ikke blot arven, han udvikler den. I dag står huset Sermann som et af de ypperste i regionen med et klart burgundisk forbillede, der løfter kvaliteten til nye højder.
Køligt klima, koldmacerering, lagring på brugte fade og ufiltreret aftapning skaber Pinot Noir, der er overvældende elegant, saftig og besidder en fuldstændig enestående viskositet.
Weingut Sermann
Lukas Sermann tilhører ”Den nye generation” ved Ahr, også selvom familien har lange traditioner med vinbrug i området.
Familien Sermann kom til Ahr fra Mosel i 1744. I 1775 giftede Jakob Sermann sig med Margarete Linnarz fra Altenahr, og de overtog senere hendes forældres ejendom, dermed startede den mangeårige vinfremstillingstradition i familien. I 2019 overtog den på daværende tidspunkt blot 29-årige Lukas Sermann ejendommen da begge hans forældre blev syge. Lukas besidder et imponerende gåpåmod og et muntert sind, og det er faktisk imponerende, når man ser hvad han har været igennem i de seneste år. Hans mor døde i 2025, men hun nåede at se genopbygningen af familiens vingård, der blev raseret fuldstændig under flodbølgen i 2021.
Sermann forlader sig på naturen
Pinot Noir produceres med klart burgundisk forbillede. Lukas´ vine er langt mere Pinot, end mange andre vine fra Ahr. De er mere elegante, mere lyse, mere saftige. Her koldmacereres 7-14 dage inden gæring, for at udvinde aroma og frugt, men undgå for mange bitterstoffer og tannin. På Gutswein og Ortswein presses druerne ofte inden gæringen er helt overstået. I et køligt klima som ved Ahr-floden, er det vigtigt at undgå bitterstofferne. Balancen er vigtig. Derfor gør Lukas som han gør, og han skaber faktisk lige præcis det, som Ahr bør være. Luftigt, køligt og med en behagelig alkoholprocent på omkring 12,5% alkohol!
Hans dyrkningsteknik viser meget godt, at han er nytænkende. Overordnet set, så kan man sige, at han forsøger at undgå for meget virilitet. Han arbejder med et grønt bunddække, som består af forskellige ukrudtsplanter. Enkelte er ikke ønskelige, de fjernes, men efter nogle år, så får de øvrige så meget magt, at for eksempel tidsler ikke længere skyder frem. Det grønne leverer både konkurrence til vinplanten, men sørger samtidig for at afgive mineraler til marken og levere økologisk balance.
Beskæringsteknik giver vinene særligt udtryk
Vinplanten beskæres til et etårigt skud der bindes op “En guyot”. Fra det etårige skud dannes årets vækst. Efter blomstring fjernes det mest frodige nye skud. Det er altid det skud med flest blomsterstande, så man kan sige, at han allerede her foretager grøn høst. Det gøres for at forsinke plantens modningsproces. Lukas siger selv, at han udsætter høsten med 1-2 uger ved hjælp af denne manøvre. Pinot Noir skal helst gennemgå en lang modningsproces, det udvikler de flotteste aromaer.
Lige før høst blander han sig igen i marken. Bladene omkring druerne får lov at blive siddende for at skygge for solens stråler, men bladene øverst på planten fjernes. Dette gøres for at nedsætte raten af fotosyntese, og derved nedbringe sukkerproduktionen i druerne, og igen, forlænge modningsprocessen. Lukas har en drøm om, at producere Pinot Noir på mellem 11,5 og 12,5% alkohol hvert år. “Jeg ved bare ikke om verden er klar til det”, siger han, halvt spørgende.
Jeg ved verden er klar. Jeg kender en fyr ved Mosel der laver præcis det (Twardowski) – og han sælger sin vin.
Hands off i kælderen
Lukas har en “hands off” tilgang til vinproduktion som er “wunderbar”. På trods af at han anvender koldmacerering på de røde, som jo er en teknikalitet der rækker lidt ud over hvad man forbinder med naturvin, så er alt hvad han laver på naturens præmisser. Han spontangærer og lader vinen ligge usvovlet på gæren efter gæring. Det er først lige før aftapning, at han blander sig. Her filtreres vinene let og svovles let.
Lukas arbejder med både tyske og franske kloner i sine vine, dog primært den tyske Ritter klon. 35% hele klaser går som regel med i gæringskarret. Nogle år presser han før endt gæring, fordi stilkene leverer meget tannin, andre år får gæringen lov at slutte med stilkene i karret.
