Pechstein fra Margarethenhof
Pechstein regnes for en af de bedste marker i Pfalz, ja, måske i hele Tyskland, til Riesling. En af hemmelighederne er jordbunden, der består af basalt, blandet med rød sandsten og lidt ler.
Vinene herfra er rige på finesse og er ekstremt langtidsholdbare. De fremherskende aromaer i duft og smag er citrusfrugter og flint, parret med en stærk mineralitet. Navnet på vinmarken er afledt af den høje andel af basalt. Længere oppe i skoven er der stadig et nedlagt basaltbrud, "Pechsteinkopf", hvor der blev udvundet basalt indtil 1970'erne. Der lagres meget varme i jorden på grund af den sorte basalt og den særlige jordbund giver en meget karakteristisk og mineralsk riesling.
Druerne er spontangæret og har ligget på gærresterne i 12 måneder inden aftapning.
Selvom vi er i kølige 2024, så leverer Pecshtein stadig enorm intensitet. Det dufter af syltet citron, bergamotte og frisk ananas. Kompleks i munden med stenet mineralitet, elektriske syre og salt bid. Kæmpe vin, som vil kunne gemmes i både 10 og 15 år uden problemer.
Alkohol 12,5%