Det skriver de
94 point på Vinbladet.dk
"Stor, kompleks duft, eksotisk frugt, krydret, limeagtig, mineralsk med nuancer fra fad. Stor fylde, cremet og rig og lang eftersmag med moden, eksotisk frugt, forenet med mineralitet, syre og afstemte nuancer fra fad. Vild weissburgunder."
Weisser Burgunder vom Ranker fra Schönberg
Ifølge vinmager Julien Meissner, så findes der næppe noget bedre sted at dyrke Pinot Blanc (Weissburgunder) end her i Hessische-Bergstrasse. Det er kombinationen mellem sandet og stenet jordbund, samt køligt klima der er hemmeligheden. Julians tilgang til vinmageri er meget afslappet. Forstået på den måde, at han ikke vil manipulere sig til noget. Han spontangærer, tilsætter ingen svovl under gæring og lagring, og tapper ofte uden filtrering.
Det vil sige, at hans vine altid er naturlige, men i nogle år er de bare mere "naturlige" end andre. Som for eksempel denne 2023 Weissburgunder vom Ranker. Hvis du er til naturvin og den lidt volatile karakter som de ofte har, så er du 100% vild med denne. Vinen er gæret på et brugt 500 liters egetræsfad, samt 500 liter på ståltank. Begge vine har hvilet 20 måneder på bærmen og er dernæst blandet. Fadkarakteren ikke bliver dominerende, men ligger blot og hviler under vinens frugt. Vinen har gennemgået malolaktisk gæring.
Vinen dufter af fersken, røde æbker, valnødder, fadkrydderi, og malt. Den har cremet fylde, rank syre og en letkrydret eftersmag, som slutter med denne lidt "sour"-agtige volatile wibe. Stor vin, med karakter!
Alkohol 13%