Det skriver de
90 point på Vinbladet.dk
"Pikant duft med jordbær, hindbær, fin sødme med marcipan. Saftig smag, cremet med frisk, cremet frugtagtig eftersmag. Helt drikkemoden nu."
90 point i Jyllands Posten
"Lækker basisvin, klassisk Pfalz og fin pinot-feel for pengene. Feminint antrit, maskulin gennemslagskraft. Fadindflydelsen vikler den søde frugt ind i røgelse, eksotisk krydderi, ristet eg og sågar et strejf af baconfedt. Bittersøde tanniner giver modvægt og kant."
90 point på Houlbergs Vinblog
"Duftmæssigt virker vinen virkelig tør, urtet ... har blæk, nelliker, grannåle, tranebær og bitre kirsebær samt grønne blade med en rank, syrlig, bitter og stenet mineralitet. Der er sgu nerve i denne vin.
I munden er vinen nærmest også som duften ... urtet, grøn med en ung frugt, frisk og syrlig frugt, ribs, kirsebær og samtidig en sødme, som er mere tydelig end de foregående 3 årgange. Det giver en lys saftighed, lidt krydderier og jeg synes faktisk, at 2019'eren endda virker bedre end de foregående årgange ... mere ren, komplet og mere balanceret, så 4,5 store tomler med pil op, hvilket svarer til 90 point."
Spätburgunder fra Hanewald-Schwerdt:
De to fætre Stephan og Thomas har knækket Spätburgunder-koden! Investeringen i en roterende gæringstank har ikke været forgæves. Det moderne maskineri udvinder aroma fra druerne som er en top Pinot Noir værdig, og samtidig undgås for voldsom syre og tannin. Prøv den! Du vil blive overrasket.
Årgang 2019 er mere intens end tidligere årgange. Andelen af "Dijon"-kloner bliver tydeligvis større. Man mødes af en mørk tæt frugt. Blomme og kirsebær. Sprællevende Pinot-krydderi i munden og en eftersmag der slår flikflak på tungen. Endnu et bevis på, at Pfalz er et fantastisk sted at modne Pinot Noir.
Alkohol: 13,5%