Det skriver de
96 point på Houlbergs Vinblog
"WAUW ... akrylmaling, æterisk, luftig, lys, let og fin frugt med både hindbær, skovbær, moreller, ribs, lemon og ellers er der animalsk stald, røg, lejrbål, gran. Malingen har følgeskab af teaktræsolie, blæk, grafit samt små fadnoter af chokolade, nougat, karamel, skumfiduser, vanilje og urter. Man kan fornemme en kølig, rank, stram og mineralsk stil. Hvor smager den godt ... man har denne skrøbelige, fine og sarte balance mellem en let sødme og en frisk, rank, småbitter, spændstig og præcis frugt. Det er frugt med rabarber, hindbær, tranebær, ribs samt sødbitter lemon, appelsinskal, har en markant, elegant, fin og svævende livlig syre, mens tanninerne er stramme, men virker sgu alligevel lyse og velafstemte i det samlede billede. Det er cremet, klingende rent og lækkert"
95 point René Langdahl
"En absurd tiltalende næse. Jeg kan ikke forklare det… måske… alligevel… fordi den er så uforstyrret og som om sommerbær er flydt direkte i flasken og så alligevel er blevet vinøse – for det er netop ikke bare frugtsaft. Stenet, men slet ikke så rå, brutal og ”grøn-røget” som ahr-späti plejer at være. Næsen får mig til at tænke på en imaginær blanding af Arnoux-Lachaux og Njord og Fürst. I smagen er der Ahr-skarphed, coolness og brændt porre med frysetørret ribs og tyttebær. Vild eftersmag højt oppe i ganen og med IPA-snapperi og berliner weisse til sidst."
Pfarrwingert Spätburgunder fra Weingut Sermann
Spätburgunder produceret af druer fra topmarken Dernauer Pfarrwingert, der figurerer som Grosse lage i VDP-regi. Druerne er koldmacereret, for at udvinde aroma af drueskallerne, men undgå for meget tannin. Mosten er dernæst gæret og lagret på en lille del nye, samt gamle træfade.
Marken Pfarrwingert består af grå sandsten, er direkte sydvendt stejl. Med andre ord, - den er solsugende.
Duft af rabarber/jordbær-kompot. Varm moden duft, faktisk varmere end 2022. Saftig og mundfyldende frugtsmag, med et rugbrødsagtigt krydderi. Laber, læskende og fyrigt krydret eftersmag.
Alkohol 13%