Det skriver de
91 point i Falstaff.au
91 point i Vinum Weinguide
Leistadter Herrenmorgen fra Hanewald-Schwerdt
Byen Leistadt er beliggende i et kalkbrud, og det samme kan derfor siges om markerne omkring byen. På alle firmaets enkeltmarker: Herzfeld, Kalkofen, Kirchenstück og Herrenmorgen, består undergrunden af et nærmest solidt lag kalk. Det giver vine med en fantastisk renhed, nerve og syre. Undergrunden, kombineret med marken Herrenmorgen´s beliggenhed som en af de højest beliggende marker i Leistadt, giver en helt særlig karakter og friskhed.
Årgang 2021 var en kølig årgang, og det er netop kølige årgange man sukker efter som riesling-vinmager i Pfalz i disse klimaforandrede tider. Der er masser af syre og nerve i denne årgang, som der skal og bør være i en god riesling.
Vinen er spontangæret, med laaaang kølig gæring på rustfri ståltank. Gæringen har taget 14 måneder og dernæst har vinen hvilet 8 måneder på gærresterne. Vinen dufter af citrus og hvide blomster, den fremstår frisk, rank og elegant. Smagen besidder en let cremet mundfylde, der ledsages af et citrusbid, samt en kalket, salt mineralitet som lever meget længe. Smuk vin til en lys fisk.
Alkohol: 13%