Det skriver de
91+ på Falstaff.at
"A herbaceous and savoury aroma followed by a hint of yeast, rosehip peel, peach and apricot. On the palate, it displays its qualities in a powerful structure: Juicy, with suppleness, savouriness and ripe yellow fru it. The perceptible minerality sets the tone."
Riesling, Reiterpfad fra Hanewald-Schwerdt
Ruppertsberger Reiterpfad er en af topmarkerne i Pfalz. Spørg bare Von Winning, Von Buhl, Bassermann-Jordan eller nogle af de andre top-producenter, som har besiddelser på marken. Marken er da også udnævnt til at være Grosse Lage i VDP regi. Jordbunden gør sig særligt bemærket ved at bestå af forvitrede sandsten, som holder på solens varme. Samtidig er marken direkte sydvendt og nyder maksimal soleksponering hele dagen. Her er med andre ord varmt. Marken skaber fuldmodne druer og vinbonden skal mere bekymre sig om at bevare syre, end om de indeholder sukker nok.
Denne reserve udgave fra Hanewald-Schwerdt er gæret spontant og har ligget 24 måneder på gærresterne for at udvikle aroma og kompleksitet. Det er der kommet en helt igennem fremragende riesling ud af, med masser af fylde og perfekt syrebalance. Vinen dufter af fersken, melon, papaja og hvide dugvåde blomster. Masser af fylde i munden, med sødmefuld frugt, pirrende syre og salt mineralitet. Let spicy eftersmag med citrusbid. Man kan ikke andet end blive glad i sit riesling-hjerte af denne vin.
Alkohol: 13%
Syre: 6,9 gr/ltr
Restsukker: 6,8 gr/ltr