Det skriver de
90 point i Vinbladet
"Fin, afdæmpet tone, fersken, æble, hyldeblomst. Frisk smag, fyldig og sprød, ren eftersmag, krydret med fin syre."
Sauvignon Blanc fra Margarethenhof
Margarethenhof er Riesling-specialister, sådan er det bare. Men på spørgsmålet om hvilke vin der er vigtigst for Yvonne, svarer hun uden tøven Sauvignon Blanc og Weissburgunder. Det handler naturligvis om volumen og især om vingårdens salg til det lokale marked. Det er disse to vine der muliggør, at Margarethenhof kan gå og pusle omkring de små mængder enestående Riesling de laver - og gøre dem bedre og bedre.
Sauvignon Blanc er produceret fra tre parceller med hver sit unikke mikroklima. Den ene parcel er kølig og giver en masse grønne noter til vinen i form af stikkelsbær og citrus/grape. Den anden parcel er varm og modner druerne helt anderledes. Herfra kommer eksotiske noter som mango og passionsfrugt. Parcellerne blandes og det kommer der en skøn Sauvignon Blanc ud af som spiller både på modne og grønne aromaer.
Sauvignon Blanc dufter af passionsfrugt, men har også en masse grønt over sig i form af stikkelsbær og grønt æble. Smagen er let cremet, med frisk syre og et lidt bittert citruspræg.
Alkohol: 11,64%
Syre: 7,2 g/l
restsukker: 2,1 g/l