Tidligere hed vinen Frauengarten, efter den parcel druerne er hentet fra, men nye regler i appellationen har betydet at vinen fremover skal navngives efter kommunen. Marken er beliggende lige udenfor byen Dürnstein, og er en relativ flad vinmark med en sandet jordbund, der er varme dage og ditto nætter i dalbunden, og det giver en fyldig og mere kompleks Grüner Veltliner, der dog stadig besidder lidt af den mineralske stil som især opnås på de stejle skråninger. "Frauengarten" er beplantet med op til 30 år gamle Grüner Veltliner stokke.
Vinen dufter af grønne urter, fennikel, samt en anelse papaja. I munden føles vinen let og cremet, men syre og mineralitet sætter sig på eftersmagen og giver tørret krydderi, røg og sten.
Alkohol: 12%