Det skriver de
94 point af James Suckling
Nebbiolo d´Alba fra Bruno Giacosa
Druerne til Bruno Giacosa´s Nebbiolo d´Alba stammer primært fra Roero. Druerne købes af vinbønder, der i årevis haft et nært og tæt samarbejde med Giacosa. De passer og plejer druerne som skulle de selv bruge dem til vinproduktion. De er stolte over, at levere til Giacosa. Druerne vinificeres i temperaturregulerede ståltanke og lagres dernæst 14 måneder i brugte franske egefade.
Niveauet på Giacosa´s Nebbiolo d´Alba er nærmest rystende. Det er en nærmest perfekt illustration af Nebbiolo´s potentiale. Ja, du kan få mere dybde og kompleksitet, men ellers rummer vinen simpelthen alt hvad en Nebbiolo-elsker søger. Transperant teglrød farve. Rødfrugtet duft, med hyben, orangeskal, virginia tobak og lakridsrod. Samme indtryk går igen i smagen, som besidder ro, modenhed, varme, pirrende flot syre og harmonisk tanninbid. Et Nebbiolo scoop!
Fremragende vin, som er fantastisk nu, men vil lagre uden problemer de næste 10 år.
Alkohol: 14,5%