Det skriver de
93 Point på Vinbladet.dk
"Afdæmpet, rig duft, mineralsk, let røget, blomst, æbler og kvæde, fine nuancer fra fad. Fyldig smag, rig, kommer rundt i hele mundhulen, lang rig, tør eftersmag, mineralsk, blomsteragtig med stor frugt og fin syre."
92 Point af Anders Halskov-Jensen
"Alt ved denne vin udviser ambitioner og selvsikkerhed. Tung flaske med dyb bund, ingen etiket, men direkte tryk og voksforsegling, naturligvis. Men...kan æ seler bære? Det tror jeg nok de kan. Næsen er sart og forførende med duft af jasmin, melon og sød bålrøg. Munden er sart og raffineret med intens, nærmest søpindsvineagtig mineralitet og et lille bittert bid til sidst."
Sky & sand Chardonnay fra Emil Bauer
Chardonnay fra marken Birkweiler Mandelberg i Pfalz. Marken er klassificeret som Grosse Lage under VDP, og er altså at betragte som en slags "Grand cru".
Emil Bauer er certificeret efter "Fair n’ green" organisationens regler, hvilket betyder, at vingården er særligt opmærksom på biodiversitet, jord- og artsbeskyttelse samt klima. Derudover er vingården forpligtet til at arbejde bæredygtigt på et socialt og økonomisk plan.
Vinen er spontangæret i nye 500 liters egetræsfade med mild toast, og derefter svovlet meget lavt og efterladt 18 måneder på fadet. Vinen er tappet ufiltreret. Diskret, men moden frugt i næsen, a la melon, fersken og lidt rødt æble, - lidt valnød, røg og velintegrerede vaniljenoter. Smagen besidder fyldig frugt, samt mere krydrede komponenter som nelliker og allehånde. Fantastisk syre-struktur, der får det til at pirre og prikke på tungen. Server den til lys fisk med masser af citrus. Østers, eller en klassisk Comté.
Alkohol 13%
Syre 5,7 gr/ltr
Restsukker 3,7 gr/ltr