Historien om Ürziger Würzgarten er en tragisk fortælling om, hvordan en vinlov (tysk vinlov anno 1971) trak en masse små top parceller med ned i kooperativernes dynd. Fra 56 hektar store Ürziger Würzgarten finder du vin både til gården og til gaden. De bedste parceller ligger alle nord for Ürzig, blandt andet den 1 hektar store, stejle parcel "Urglück" hvor denne vin er fra.
Vin fra upodede vinstokke, med en alder på op til 120 år. Vinstokkene vokser i rød skifer, der giver vinen en helt særlig krydret karakter. Mosten gæres spontant i et brugt 1.000-liters egetræsfad og hviler på bærmen i tolv måneder.
Alkohol 12,5%
Restsukker 9,1 gr/ltr
Syre 7,1 gr/ltr