Det skriver de
94 point af René Langdahl
"Med ca. 15-20 % ny eg. Julian Hubers arbejde med egefadene er muligvis noget af det, der også har rykket huset helt frem Grønkrydret kirsch, perfekt moden, let landlig tone… på den gode måde, fuld af hindbær på jorden, slikagtig frugtighed, og god dybde, som et surt dansk kirsebær, der splintres i munden. Stor vin."
95 point af James Suckling
Alte Burg Spätburgunder GG fra Bernhard Huber
Huber er førende på Pinot Noir-kvalitet i Tyskland. Det er de stadig, også selvom verden omkring dem har udviklet sig. Bernhard plantede allerede i 1961 Dijon-kloner på sine marker og alderen på disse medvirker kraftigt til den helt enestående kvalitet der frembringes. Huber smager mere og mere som top Bourgogne. Bernhard Huber ligger i Breisgau-området i Baden. Det er syd- sydvestvendte skråninger bestående af Löss og Muschelkalk med Schwarzwald som baggrund, der præger billedet.
Alte Burg blev beplantet i 1998 nær byen Köndringen, lidt syd for Malterdingen. Marken er sydøstvendt, åben for vinden, så der er kølig brise til de varme dage her. Druerne er helt afstilket, tanninstrukturen kommer kun fra frugten og diskret fra træet. Modnet i barriques hvoraf cirka en tredjedel var nye, og har ligget på fad i 16 måneder.
Vinen dufter af mokka, jordbær, samt et lidt nellike/kardemomme-agtigt præg. Saftig rødfrugtet ungdommelig smag med pirrende, sitrende syre, der sidder og bider med myriader af krydrede noter i mundhulen længe efter at du har sunket. Medium tannin. En overdrevet flot Pinot Noir.