Det skriver de
91 point af René Langdahl
"Perfektionsmodne sure danske sommerbær, cool ingrid marie-skræl, rosenpeber, livlig, letløbende, smooth, frisk, vidunderligt spændstig med tyskersyre og meget blid tannin. Jeg har lige holdt foredrag om Mosel og brugte et gammelt citat om 1800-tallets moselstil ”Er zappelt” – det gør Jülgs vom Kalk også; sitrer, dirrer nervøst i forventning. Jeg kunne drikke baljer af det her."
Spätburgunder Trocken fra Jülg:
Vinen er produceret af druer fra Jülg´s besiddelser i både Tyskland og Frankrig, primært fra kalkmergel, lerjord med højt kalkstensindhold, hvilket også sætter sit præg på vinens stil og udtryk. Netop på grund af jordbundstypen, som minder meget om Bourgogne, så insisterer Johannes Jülg på at arbejde med Dijon-klon. Han arbejder med total afstilkning, da han synes det giver den bedste gengivelse af mineraliteten i hans vine. Det er en mørke og dybe Spätburgunder-vine, der produceres her. Vinen har modnet 18 måneder på en blanding af store og små gamle træfade og er tappet ufiltreret.
Årgang 2023 var for enkelte producenter et mareridt, for dem der forstod at styre udenom først tørke og dernæst regn, fremstår årgangen som en af de flotteste Pinot Noir årgange i flere år. Der er modenhed, men samtidig friskhed og ikke den dybe koncentration som 2022 bød på. Det klæder Pinot Noir. Letheden er tilbage. I Jülg´s tilfælde dog en saftig og juicy lethed.
Vinen dufter af juicy frugt. Primært kirsebær og brombær, tilsat lidt skovbund, nellike og knust peber. Saftig og mundfyldende smag med lækker viskositet og frisk syre. Eftersmag med pirrende krydderi, hvor især peber går igen.
Alkohol: 13%