Spätburgunder Trocken fra Wöhrle
Vinen er produceret på tyske kloner af Pinot Noir, primært Freiburger, høstet fra markerne omkring byen Lahr. Druerne har gennemgået 10 dages macerering inden gæring og vinen har lagret 10 måneder på store gamle træfade.
For Markus Wöhrle er en Spätburgunder - lys, let og spicy. Så det er præcis hvad du får i hans entry level. 2024 skiller sig noget ud. Normalt er det jordbær og rabarber der kommer op af glasset når Wöhrle kommer på bordet, men den kølige årgang har givet en længere modning og en anden aromaprofil. Nu er det kirsch og sort peber du finder i duften, suppleret med noget skovbund. Smagen er let, frisk, stringent, med sorte kirsebær, tranebær og en pirrende krydret eftersmag, der lever meget længe. En vin til de lysere retter.
Alkohol 13%