Det skriver de
93 point i Jyllands Posten
"Man kan med rette hævde, at Griesel er noget af det absolut bedste, der er sket for tysk sektkultur i de senere år. Anført af Nico Brandner har huset gjort det til en paradedisciplin at frembringe sublime boblerier med grower-champagnelignende nerve, der i dén grad har været definerende for den rullende tyske sektrevolution. "
Blanc de Noir fra Griesel
Helt ufatteligt flot sat sammen, og så til en helt vanvittig pris. Det er komplekst, men stadig let og raffineret. Grundvinen er produceret på 90% Pinot Noir og 10% Pinot Meunier. En del af vinen har gæret og lagret på egetræsfade. Dernæst hældt på flaske, tilsat gær og druemost og har så gennemgået gæringen, der har gjort vinen mousserende. Vinen har tilbragt 24 måneder sammen med gærresterne i flasken, inden den er blevet degorcieret. Dufter af grønne jordbær, fersken, urter og lidt toast fra egetræsfad. Delikat og velafbalanceret smag. Lang dvælende let krydret eftersmag. En fantastisk vin, der vil kunne akkompagnere et utal af retter, måske med undtagelse af de letteste fiskeretter.
Alkohol: 12% vol.
Restsukker: 3,0 g/l
Syre: 7,0 g/l