Lahrer Weissburgunder fra Wöhrle
Weissburgunder/Pinot Blanc i rank og frisk germansk stil, glem alt om de lidt tunge udgaver fra Alsace, her får du vin der trækker mundvand! Druerne er hentet fra planter der vokser i en undergrund af löss, - en sandet og kalkholdig jordbundstype, som tilføjer vinen et lækkert mineralsk krydderi. Vinen dufter af peach melba og har et lidt urtet præg. Medium fylde i munden, og en utroligt præcis syre. Frisk, lime-agtig eftersmag med pirrende krydderi. En fin vin til lyse fiskeretter.
Alkohol: 12%