Man kan på en måde sige, at Cannubi er hjertet i hele Barolo-regionen. Cannubi er den mest berømte mark i Barolo, og nævnes i historiske dokumenter, der dateres tilbage til 1700-tallet. Cannubi ligger som et bakkedrag der går stik nord-syd lige nord for Barolo by. Jordbunden består af kalkstensmergel. Marken har en magisk evne til både at levere elegance, men samtidig levere vine med lang levetid. Borgogno ejer 1,3 hektar på Cannubi´s centrale og mest historiske del. Sydøstlig sol-eksponering og en højde, der varierer fra 290 til 320 meter over havets overflade.
Kodeordet i Borgogno´s vine er druekerne. Tænk på druekerner når du drikker det. Men druekerner er jo bitre? Det er de bare ikke i Borgogno´s vine. Faktisk giver de her en rar bitterhed som gør, at man forstår hvorfor Nebbiolo bliver lavet som den gør i Barolo.
Druerne er spontangæret og har gennemgået 40-50 dages maceration. Dernæst har vinen lagret 4 år på store slavonske egetræsfade og til sidst 6 måneder på flaske inden frigivelse.
Alkohol 13,5%