Det skriver de
91 point og "Godt køb" på Spritnyt.com
"Sprød og meget frugtig og umiddelbar riesling fra mark domineret af skifer. Fine abrikos, citrus og blomsternoter. Pakket ind af en fin syre og fremstår meget klar nu. Sprød lang afslutning."
Schiefer Riesling fra Lehnert-Veit
Huset Lehnert-Veit ligger i den del af Piesport der hedder Niederemmel. På modsatte side af floden i forhold til de stejle skråninger. Huset ligger lige der, hvor den gamle Müstertbrücke gik. Før i tiden kunne de gå over broen når de skulle i vinmarken, i dag kræver det en køretur for at komme over Piesportbrücke.
Denne vin kommer fra skiferskråningerne på modsatte side af floden. En stor del fra Goldtöpfchen. Druerne har gennemgået helklasepres, 24 timers klaring og er dernæst spontangæret. Efter endt gæring har vinen hvilet 6 måneder på bærmen.
Man fornemmer moden frugt. Det dufter af fersken, let abrikos og citrusfrugter. Smagen er let, rank og ren, men med kant. Lækker svævende frugt, flot syre og letkrydret mineralitet. Masser af citrus i eftersmagen.
Alkohol 11,5%