Denne Albarinho er produceret via direkte pres af helklaser og gæring på ståltank. Den er friskt blomstret med lime og agurk, smagen er spændstig, rank, med stenet mineralitet og et salt touch, der givet antydning af, at druerne er dyrket i nærheden af det salte Atlanterhav. 2025 fremstår med en floral og indbydende karakter, som gør den nærmest umulig at holde sig fra når den først er knappet op.
Albarinho kaldes også Galiciens Riesling. Det er nok ikke en én til én sammenligning man bør begive sig ud i. Aromatisk er der forskel, men teksturen på vinen er bestemt sammenlignelig. Der er syre i en Albarinho, den er rank, den er frisk. Faktisk så ville det være mere nærliggende at kalde druen for "Galiciens Grüner Veltliner", for det er denne drue blindsmagere oftest tager fejl af, når de skal gætte Albarinho, - eller omvendt.
Drik vinen til lette fiskeretter med masser af grillet citron ombord.
Alkohol 13%