Det skriver de
91 point Houlbergs vinblog
"Slam ... det er duftmæssigt en eksotisk frugtkurv lige i fjæset ... multifrugtjuice med fersken, papaya, melon, abrikos, nektariner og så ellers godt med grillet citron ... fed, aromatisk, maskulin og med tonsvis af frugtbulder.
I munden er det lidt samme fornemmelse ... vinen er bred, fed og virkelig frugtrig på en saftig og cremet. Det er ingen elegantier, men en maskulin, brovten, frugtrig samt krydret vin med tonsvis af både abrikos, fersken, æblejuice og ananassaft."
Chardonnay Nussdorf fra Emil Bauer
Denne vin er en såkaldt "Ortswein" - eller på burgundisk "Village vin". En vin høstet i en nærmere afgrænset område, i dette tilfælde på marker omkring bydelen Nussdorf nord for Landau.
Jordbunden består primært af sandarten Löss. Her skaber Emil Bauer skøn, skøn Chardonnay. Druerne har gennemgået en kort skindkontakt, er gæret spontant på ståltank og har dernæst lagret 6 måneder på brugte træfade.
Vinen dufter af fersken, melon og citrus, samt et let pirrende krydderi fra fadet. I munden mødes du af en utroligt lækker cremet fylde, lidt tørret abrikos-agtig frugt, flot syrlighed, mineralitet og let pirrende krydderi i eftersmagen.
Emil Bauer er certificeret efter "Fair n’ green" organisationens regler, hvilket betyder, at vingården er særligt opmærksom på biodiversitet, jord- og artsbeskyttelse samt klima. Derudover er vingården forpligtet til at arbejde bæredygtigt på et socialt og økonomisk plan.
Alkohol: 12,5%
Restsukker 2,3 gr/ltr
Syre 6,2 gr/ltr