Riesling Grünlack fra Schloss Johannisberg
Historien fortæller, at det var på Schloss Johannisberg, at Spätlese blev opfundet. Jeg har min tvivl. Men pyt, historien er god. Skærer vi helt ind til benet, så er det her - lige præcis her, at huset viser sin styrke.
Grünlack, som Spätlese i dag kaldes på Schloss Johannisberg besidder en kombinationen af syre, sødme og koncentration, der går op i en højere enhed. Vinen besidder en friskhed og en mineralitet, som fuldstændig får dig til at glemme, at den har restsødme. Vinen er både historisk, men så sandelig også moderne.
Koncentreret, moden Spätlese med fersken, abrikos, røde æbler og citrus samt honningagtige og urteprægede nuancer. Strukturen er fyldig og cremet, men holdes i balance af stadig frisk syre og en lang, krydret-mineralsk afslutning.
Alkohol 8,5%
Restsukker: 80 gr/ltr
Syre: 8,7 gr/ltr