Nabomark til Les Narvaux. Markerne ligger højere på skråningen end premier cru markerne, og er derfor en anelse køligere. Det er ikke en skam i Bourgogne anno 2020´erne. Her søger man de køligere spots.
Pierre arbejder tilmed uden klipning af topskud, hvilket sikrer ham mere skygge i marken, samt øget fotosyntese. Han høster faktisk ofte 7-10 dage før de mere traditionelle producenter, - med modenhed, men større spændstighed og balance i druerne. Det der især skal lægges mærke til her, er en alkoholprocent på blot 12%, syre og friskhed. Der er stadig håb for Bourgogne, men håbet går gennem en omstrukturering af markarbejdet. Her er beviset!
Vinen er spontangæret på 456 liters træfad.