Det skriver de
93 point på Flaskehalsen.nu
"En superfrisk Sauvignon Blanc, hvor syren er levende nok til at perle en smule. Man er aldrig i tvivl om, at det er Sauvignon Blanc, for alle de positive karaktertræk ved druen er til stede."
Sauvignon Blanc Pre-release fra Stahl
Et brag af en vin, som endnu en gang beviser, at den nye generation af vinmagere i Tyskland ikke er bange for at gå nye veje. For hvorfor bevidstløst søge modenhed der fører til en alkoholprocent på omkring 13%, hvis du kan få et modent udtryk i en vin ved lavere alkohol?
Det er det Christian Stahl leger med i denne vin. Tidlig høst af Sauvignon Blanc-druerne, sikrer ham en grøn og frisk aroma-profil, men med overraskende saftig og imødekommende frugt i munden.
Mosten har fået lov at trække på skallerne i 24 timer inden gæring, for at få de helt særlige grønne og friske aromaer fra Sauvignon-druen overført til den endelige vin. Alle processer i Christian´s kælder foregår ved nedkøling, det sikrer en enorm friskhed og nerve i hans vine.
Vinen dufter af tomatstilk, hvide blomster, urter, ananas og pæresaft. I munden er den let cremet, med masser af grønne noter, stringent syre, tør og med fint citrus-bid i eftersmagen.
En vin der stilmæssigt ligger sig et sted mellem Loire´s afdæmpede og kølige stil, samt New Zealand´s frugtige og pompøse Sauvignon Blanc.
Alkohol: 12,5%