Det skriver de
97 point af René Langdahl
"Okay, væk med alle forsvarstaler. Jeg sidder nu med Tysklands mest imponerende unge pinot noir! Afsindig stor, helstøbt, mørk, sødlig, men frisk og ikke det mindste overgjort. Stilen er som Fourriers grand cru’er i Gevrey-Chambertin, afstilkede og naturligt koncentrerede, frit flydende. Dufter som kirsch og gulvet i en burgundisk vinkælder, en eksplosion. Noget af det fineste jeg har smagt fra Tyskland på spätburgunder."
Ilbesheimer Kalmit fra Par les deux
”Par les deux” hedder et nyt projekt som de to venner Johannes Jülg og Peter Klein har søsat. Peter Klein ejer parcellen med de gamle pinot noir stokke på bakkekammen ”Kleiner kalmit”. Alle har sagt til ham, at det er et af de bedste steder i Pfalz til pinot. Han er bare aldrig rigtig lykkedes med at lave den bedste pinot noir fra Pfalz. Derfor ringede han til en ven, en som kan forløse pinot noir . Johannes Jülg.
Druerne til Kleiner Kalmit er totalt afstilket, 14 dages maceration, skånsomt pres, 16 måneder på barriques (30% nyt, 70% brugt), og vinen er tappet ufiltreret. Vinen er produceret på den tyske klon Geisenheim 20-13. Tappet ufiltreret.
Kalmit kommer fra den stejleste del af marken Kleiner Kalmit, som ligger lige bag byen. Vinen er mørkere og dybere end lillebror Kalkfels. Jordbær, brombær, blåbær. Saftig omfavnende frugt i munden, med velintegreret tanninbid. Den er let og dyb på samme tid, fantastisk balance mellem det lette tyske karaktertræk og burgundisk bundtræk i form af tannin og tertiære noter fra fad - og helt bestemt fra Kalmit - Pfalz´ udgave af Cote d´Or. En vin du med fordel vil kunne gemme i 5-10 år.
Alkohol: 14%