Det skriver de
92 point i Jyllands Posten
"Hyldegren, nedslået brændenælde, og blomstrende hvidtjørn, flot suppleret af et eksotisk strejf af havtorn, umoden grape og passionsfrugt. Underneden ligger en diskret røget, let nøddeagtig kant, som rammer aromabilledet smukt ind. I munden leveres kræfterne med stor harmoni og syrestyret spændstighed. Virkelig overbevisende. Håndholdt vin, med et markant særpræg, der ikke løber fra sit ophav i jagten på at mime "Champagne", uden at det skal lyde forkert."
Assemblage fra Klitgaard
Mousserende vin på druerne 65% Solaris, 15% Pinot Noir Précoce (Frühburgunder) og 25% Ortega. Druerne er håndhøstet og presset blidt og grundvinen har dernæst gæret, dels på fad, dels på ståltank, ved lav temperatur i cirka 4 uger. Vinen er dernæst efterladt på gærresterne i 1 år og har gennemgået malolaktisk gæring. Efterfølgende har vinen gennemgået andengæring på flaske, hvor den har tilbragt 30 måneder før degorciering. Der er hverken tilsat dosage eller svovl ved degorciering.
Let rosa farve. Duft af granatæble, ribs og tranebær. Smagen er mere frugtig og fyldig end en klassisk Champagne. Igen granatæble, samt et lidt grøn peber-agtigt islæt fra Solaris. Eftersmag med røg, nødder og en lidt bitter note, som klæder vinen og giver drikkeappeal. Vinen hører uden tvivl til blandt Danmarks bedste mousserende!
Druerne er høstet sept/okt. 2022. Tirage 8/23. Degorgé 2/26
Alkohol: 12,8%