"Absence", eller på fransk "fravær", er landet i en ny årgang 2024. Vinen er produceret på Solaris og har fravær af sprøjtemidler, da Jacob dyrker både øko og bio. Samt fravær af filtrering.
Druerne er macereret i ca. 1 time og efterfølgende blidt presset ved ca. 1,5 bars tryk på vertikalpresse. Mosten er efterfølgende spontangæret på brugte fade i ca. 3-4 uger ved ca. 15-20 grader. Efterfølgende modnet på 50% brugte fade og 50% ståltank ca. 12 måneder "Sur Lie". Vinen har gennemgået malolaktisk gæring. Er tappet ufiltreret, ikke omstukket, og tilsat et minimum af sulfit ved aftapning.
De grønne aromaer stråler op af glasset, her er friske stikkelsbær, nyslået græs, samt revet citronskal. Man fornemmer en lidt nødde-agtig note i duft og smag fra de 12 måneder sur lie. Rank og stringent smag med masser af citrus, samt en eftersmag med valnød og røget mineralitet.
Alkohol 13,6%