Det skriver de:
97 point på Houlbergs Vinblog
"Vinen er i munden virkelig blød og cremet med den syrlig og frisk frugtsyre, stor delikat og feminin power, sindssyg balance mellem et præg fra egefadene og den friske frugt, stramme og kontrollerede tanniner, krydderier … alt er zen og sindssygt godt."
Kräuterberg fra Burggarten
Ubetinget en af de bedste marker i den kølige Ahr dal. På stejle terrasser, rejser Kraüterbergs vinplanter sig majestætisk mod himlen. Den rødbrune skifer giver en spændstighed og et krydderi til Spätburgunder som er ret enestående. Burggarten producerer 500 liter om året og Paul Schäfer er en af de vinmagere, som er med til at løfte Ahr til nye højder.
Vinen er produceret på de tyske kloner Gm 20-13 og Ritter. Druerne har gennemgået en 5 dages koldmacerering inden gæring, - 30% hele klaser i gæringskarret. Dernæst har vinen tilbragt 15 måneder i to barriques af fransk eg (ikke nye) og er tappet ufiltreret.
Vinen dufter af kirsebær, mørke blommer, kærnemælk og nybagt rugbrød. Det er lag på lag-vin det her. Det pirrer og prikker med frisk kirsebær i smagen og tannin med godt bid. Masser af pirrende krydderi og peber i eftersmagen. Kæmpe potentiale. Bør gemmes 5-10 år minimum.
Alkohol: 13,5%