Spätburgunder Kirchgasse GG fra Wöhrle
Kirchgasse ligger på en direkte sydvendt skråning, i Lahr-dalen, som skærer sig ind i Schwarzwald. Lahr-dalen ligger lidt nord for Kaiserstuhl, og har ikke samme vulkanske jordbundsforhold. Undergrunden består af Löss, hvilket giver en lidt lettere type Spätburgunder. Vinen er produceret af den tyske klon Frank 105 og et udvalg af Dijon-kloner. 30% hele klaser er gået med i gæringskarret. Druerne har gennemgået en koldmacerering inden gæringen er startet spontant. Den færdige vin har har lagret 13 måneder på barriques fra Taransaud med medium toast hvoraf 1/4 fornys hvert år.
Helt forrygende næse med jordbær, smørkaramel, flæsk, mokka og let røg. Sødmefuld, let, insisterende og spændstig i munden. Fine krydderier pirrer i eftersmagen. Power og elegance på samme tid. En vin med potentiale, men også en vin der kan drikkes med største fornøjelse nu.
Alkohol: 13,0%
Restsukker: 1,4 gr/ltr
Syre: 5,7 gr/ltr